| Chapter 13 |
1 | Da Josua var blevet gammel og til Års, sagde HERREN til ham: "Du er blevet gammel og til Års, og der er endnu såre meget tilbage af Landet at indtage. |
2 | Dette er det Land, som er tilbage: Hele Filisternes Landområde og alle Gesjuriterne, |
3 | Landet fra Sjihor østen for Ægypten indtil Ekrons Landemærke i Nord det regnes til Kana`anæerne de fem Filisterfyrster i Gaza, Asdod, Askalon, Gat og Ekron, desuden Avviterne |
4 | mod Syd, hele Kana`anæerlandet fra Meara, som tilhører Zidonierne, indtil Afek og til Amoriternes Landemærke, |
5 | og det Land, som mod Øst grænser til Libanon fra Ba`al Gad ved Hermonbjergets Fod til Egnen hen imod Hamat. |
6 | Alle Indbyggerne i Bjerglandet fra Libanon til Misrefot Majim, alle Zidonierne, vil jeg drive bort foran Israeliterne. Tildel kun Israel det som Ejendom, således som jeg har pålagt dig. |
7 | Udskift derfor dette Land som Ejendom til de halvtiende Stammer." Manasses halve Stamme |
8 | såvel som Rubeniterne og Gaditerne havde nemlig fået deres Arvelod, som Moses gav dem hinsides Jordan, på Østsiden, således som HERRENs Tjener Moses gav dem, |
9 | fra Aroer ved Arnonflodens Bred og Byen midt nede i Dalen, hele Højsletten fra Medeba til Dibon, |
10 | alle de Byer, som havde tilhørt Amoriterkongen Sibon, der herskede i Hesjbon, indtil Ammoniternes Landemærke, |
11 | fremdeles Gilead og Gesjuriternes og Ma`akatiternes Landemærke, hele Hermonbjerget og hele Basan indtil Salka, |
12 | hele det Rige, der havde tilhørt Og af Basan, som herskede i Asjtarot og Edrei, den sidste, der var tilbage af Refaiterne; Moses havde overvundet dem alle og drevet dem bort. |
13 | Men Israeliterne drev ikke Gesjuriterne og Ma`akatiterne bort, så at Gesjur og Ma`akat bor i blandt Israel den Dag i bag. |
14 | Kun Levis Stamme gav han ingen Arvelod; HERREN, Israels Gud, er hans Arvelod, således som han tilsagde ham. |
15 | Moses gav Rubeniternes Stamme Land, Slægt for Slægt, |
16 | og de fik deres Område fra Aroer ved Arnonflodens Bred og Byen midt nede i Dalen, hele Højsletten indtil |
17 | Hesjbon og alle de Byer, som ligger på Højsletten, Dibon, Bamot Ba`al, Bet Ba`al Menn, |
18 | Jaza, Kedemot, Mefa`at, |
19 | Kirjatajim, Sibma, Zeret Sjahar på Dalbjerget, |
20 | Bet Peor ved Pisgas Skrænter. Bet Jesjimot |
21 | og alle de andre Byer på Højsletten og hele det Rige, der havde tilhørt Amoriterkongen Sibon, som herskede i Hesjbon, hvem Moses havde overvundet tillige med Midjans Fyrster Evi, Rekem, Zur, Hur og Reba, der var Sihons Lydkonger og boede i Landet; |
22 | også Sandsigeren Bileam, Beors Søn, havde Israeliterne dræbt med Sværdet sammen med de andre af dem, der blev slået ihjel. |
23 | Rubeniternes Grænse blev Jordan; den var Grænseskel. Det var Rubeniternes Arvelod efter deres Slægter, de nævnte Byer med Landsbyer. |
24 | Og Moses gav Gads Stamme, Gaditerne, Land, Slægt for Slægt, |
25 | og de fik følgende Landområde: Jazer og alle Byerne i Gilead og Halvdelen af Ammoniternes Land indtil Aroer, som ligger østen for Rabba, |
26 | og Landet fra Hesjbon til Ramat Mizpe og Betonim, og fra Mahanajim til Lodebars Landemærke; |
27 | og i Lavningen Bet Haram, Bet Nimra, Sukkot og Zafon, Resten af Kong Sihon af Hesjbons Rige, med Jordan til Grænse, indtil Enden af Kinnerets Sø, hinsides Jordan, på Østsiden. |
28 | Det var Gaditernes Arvelod efter deres Slægter: de nævnte Byer med Landsbyer. |
29 | Og Moses gav Manasses halve Stamme Land, Slægt for Slægt; |
30 | og deres Landområde strakte sig fra Mahanajim over hele Basan, hele Kong Og af Basans Rige og alle Jairs Teltbyer, som ligger i Basan, tresindstyve Byer, |
31 | Halvdelen af Gilead og Asjtatot og Edrei, Ogs Kongsbyer i Basan; det gav han Manasses Søn Makirs Sønner, Halvdelen af Makirs Sønner, Slægt for Slægt. |
32 | Det er alt, hvad Moses udskiftede på Moabs Sletter hinsides Jordan over for Jeriko, på Østsiden. |
33 | Men Levis Stamme gav Moses ingen Arvelod; HERREN, Israels Gud, er deres Arvelod, således som han tilsagde dem. |