| Chapter 13 |
1 | Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det; |
2 | hvad I ved, ved også jeg, jeg falder ikke igennem for jer. |
3 | Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gå i Rette, |
4 | mens I smører på med Løgn; usle Læger er I til Hobe. |
5 | Om I dog vilde tie stille, så kunde I regnes for vise! |
6 | Hør dog mit Klagemål, mærk mine Læbers Anklage! |
7 | Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig? |
8 | Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud? |
9 | Går det godt, når han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske? |
10 | Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske. |
11 | Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde på eder? |
12 | Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde. |
13 | Ti stille, at jeg kan tale, så overgå mig, hvad der vil! |
14 | Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Hånd; |
15 | se, han slår mig ihjel, jeg har intet Håb, dog lægger jeg for ham min Færd. |
16 | Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham! |
17 | Hør nu ret på mit Ord, lad mig tale for eders Ører! |
18 | Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min! |
19 | Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Ånden! |
20 | Kun for to Ting skåne du mig, så kryber jeg ikke i Skjul for dig: |
21 | Din Hånd må du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke! |
22 | Så stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare! |
23 | Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd! |
24 | Hvi skjuler du dog dit Åsyn og regner mig for din Fjende? |
25 | Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Strå, |
26 | at du skriver mig så bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld, |
27 | lægger mine Fødder i Blokken, vogter på alle mine Veje. indkredser mine Fødders Trin! |