| Chapter 16 |
1 | Så tog Job til Orde og svarede: |
2 | "Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe! |
3 | Får Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare? |
4 | Også jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste på Hovedet ad jer, |
5 | styrke jer med min Mund, ej spare på ynksomme Ord! |
6 | Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring får jeg? |
7 | Dog nu har han udtømt min Kraft, du bar ødelagt hele min Kreds; |
8 | at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig. |
9 | Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig, |
10 | de opspiler Gabet imod mig, slår mig med Hån på Kind og flokkes til Hobe omkring mig; |
11 | Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig. |
12 | Jeg leved i Fred, så knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive, |
13 | hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skånsel, udgyder min Galde på Jorden; |
14 | Revne på Revne slår han mig, stormer som Kriger imod mig. |
15 | Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvel; |
16 | mit Ansigt er rødt af Gråd, mine Øjenlåg hyllet i Mørke, |
17 | skønt der ikke er Vold i min Hånd, og skønt min Bøn er ren! |
18 | Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile! |
19 | Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje; |
20 | gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Tårer til Gud, |
21 | at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven! |