| Chapter 18 |
1 | Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde: |
2 | "Så gør dog en Ende på dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale! |
3 | Hvi skal vi regnes for Kvæg og stå som umælende i dine Øjne? 4 Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted? |
5 | Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys; |
6 | Lyset i hans Telt går ud, og hans Lampe slukkes for ham; |
7 | hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Råd; |
8 | thi hans Fod drives ind i Nettet, på Fletværk vandrer han frem, |
9 | Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast; |
10 | Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen på hans Sti; |
11 | Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt: |
12 | Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer på hans Fald: |
13 | Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer; |
14 | han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge; |
15 | i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud på hans Bolig; |
16 | nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene; |
17 | hans Minde svinder fra Jord, på Gaden nævnes ikke hans Navn; |
18 | man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig; |
19 | i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage; |
20 | de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel. |
21 | Ja, således går det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud! |