| Chapter 22 |
1 | Så tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde: |
2 | "Gavner et Menneske Gud? Nej, den kloge gavner sig selv. |
3 | Har den Almægtige godt af din Retfærd, Vinding af, at din Vandel er ret? |
4 | Revser han dig for din Gudsfrygt? Eller går han i Rette med dig derfor? |
5 | Er ikke din Ondskab stor og din Brøde uden Ende? |
6 | Thi du pantede Brødre uden Grund, trak Klæderne af de nøgne, |
7 | gav ikke den trætte Vand at drikke og nægted den sultne Brød. |
8 | Den mægtige - hans var Landet, den hædrede boede der. |
9 | Du lod Enker gå tomhændet bort, knuste de faderløses Arme. |
10 | Derfor var der Snaret omkring dig, og Rædsel ængsted dig brat. |
11 | Dit Lys blev Mørke, du kan ej se, og Strømme af Vand går over dig! |
12 | Er Gud ej i højen Himmel? Se Stjernernes Tinde, hvor højt de står! |
13 | Dog siger du: "Hvad ved Gud, holder han Dom bag sorten Sky? |
14 | Skyerne skjuler ham, så han ej ser, på Himlens Runding går han!" |
15 | Vil du følge Fortidens Sti, som Urettens Mænd betrådte, |
16 | de, som i Utide reves bort, hvis Grundvold flød bort som en Strøm, |
17 | som sagde til Gud: "Gå fra os! Hvad kan den Almægtige gøre os?" |
18 | Og han havde dog fyldt deres Huse med godt. Men de gudløses Råd er ham fjernt. |
19 | De retfærdige så det og glædede sig, den uskyldige spottede dem: |
20 | For vist, vore Fjender forgik, og Ild fortæred de sidste af dem. |
21 | Bliv Ven med ham og hold Fred. derved vil der times dig Lykke; |
22 | tag dog mod Lærdom af ham og læg dig hans Ord på Sinde! |
23 | Vender du ydmygt om til den Almægtige, fjerner du Uretten fra dit Telt, |
24 | kaster du Guldet på Jorden, Ofirguldet blandt Bækkenes Sten, |
25 | så den Almægtige bliver dit Guld, hans Lov dit Sølv, |
26 | ja, da skal du fryde dig over den Almægtige og løfte dit Åsyn til Gud. |
27 | Beder du til ham, hører han dig, indfri kan du, hvad du har lovet; |
28 | hvad du sætter dig for, det lykkes, det lysner på dine Veje; |
29 | thi stolte, hovmodige ydmyger han, men hjælper den, der slår Øjnene ned; |
30 | han frelser uskyldig Mand; det sker ved hans Hænders Renhed! |