| Chapter 40 |
1 | Da svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde: |
2 | "Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig! |
3 | Mon du vil gøre min Ret til intet, dømme mig, for af du selv kan få Ret? |
4 | Har du en Arm som Gud, kan du tordne med Brag som han? |
5 | Smyk dig med Højhed og Storhed, klæd dig i Glans og Herlighed! |
6 | Udgyd din Vredes Strømme, slå de stolte ned med et Blik, |
7 | bøj med et Blik de stolte og knus på Stedet de gudløse, |
8 | skjul dem i Støvet til Hobe og lænk deres Åsyn i Skjulet! |
9 | Så vil jeg også love dig for Sejren, din højre har vundet. |
10 | Se Nilhesten! Den har jeg skabt såvel som dig. Som Oksen æder den Græs. |
11 | Se, hvilken Kraft i Lænderne og hvilken Styrke i Bugens Muskler! |
12 | Halen holder den stiv som en Ceder, Bovens Sener er flettet sammen; |
13 | dens Knogler er Rør af, Kobber, Benene i den som Stænger af Jern. |
14 | Den er Guds ypperste Skabning, skabt til at herske over de andre; |
15 | thi Foder til den bærer Bjergene, hvor Markens Vildt har Legeplads. |
16 | Den lægger sig hen under Lotusbuske, i Skjul af Siv og Rør; |
17 | Lotusbuskene giver den Tag og Skygge, Bækkens Pile yder den Hegn. |
18 | Den taber ej Modet, når Jordan stiger, er rolig, om Strømmen end svulmer mod dens Gab. |
19 | Hvem kan gribe den i dens Tænder og trække Reb igennem dens Snude? |
20 | Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre? |
21 | Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber? |
22 | Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord? |
23 | Mon den vil indgå en Pagt med dig, så du får den til Træl for evigt? |
24 | Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn? |
25 | Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne? |
26 | Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved? |
27 | Læg dog engang din Hånd på den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer. |
28 | Det Håb vilde blive til Skamme, alene ved Synet lå du der. |