| Chapter 18 |
2 | HERRE, jeg har dig! hjerteligt kær, min Styrke! |
3 | HERRE, min Klippe, min Borg. min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn! |
4 | Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender. |
5 | Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig, |
6 | Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig; |
7 | i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører! |
8 | Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op. |
9 | Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham. |
10 | Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder; |
11 | båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger; |
12 | han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer. |
13 | Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer. |
14 | HERREN tordnede fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder. |
15 | Han udslyngede Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem. |
16 | Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust. |
17 | Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande, |
18 | frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke. |
19 | På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn. |
20 | Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig. |
21 | HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld; |
22 | thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud |
23 | hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig. |
24 | Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde. |
25 | HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje! |
26 | Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige, |
27 | du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde. |
28 | De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam! |
29 | Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke. |
30 | Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde. |
31 | Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham. |
32 | Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud, |
33 | den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig, |
34 | gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højene, |
35 | oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen! |
36 | Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor; |
37 | du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke. |
38 | Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet, |
39 | slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod. |
40 | Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig; |
41 | du slog mine Fjender på Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen. |
42 | De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke. |
43 | Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn. |
44 | Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk; |
45 | hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig; |
46 | Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul. |
47 | HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud, |
48 | den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod |
49 | og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig. |
50 | HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn, |
51 | du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig. |