Chapter 68

 Når Gud står op, da splittes hans fjender, hans Avindsmænd flyr for hans Åsyn,

 som Røg henvejres, så henvejres de; som Voks, der smelter for Ild, går gudløse til Grunde for Guds Åsyn.

 Men retfærdige frydes og jubler med Glæde og Fryd for Guds Åsyn.

 Syng for Gud, lovsyng hans Navn, hyld ham, der farer frem gennem Ørknerne! HERREN er hans Navn, jubler for hans Åsyn,

 faderløses Fader, Enkers Værge, Gud i hans hellige Bolig,

 Gud, som bringer ensomme hjem, fører Fanger ud til Lykke; men genstridige bor i tørre Egne.

 Da du drog ud, o Gud, i Spidsen for dit Folk, skred frem gennem Ørkenen - Sela - da rystede Jorden,

 ja, Himlen dryppede for Guds Åsyn, for Guds Åsyn, Israels Guds.

 Regn i Strømme lod du falde, o Gud, din vansmægtende Arvelod styrkede du;

 din Skare tog Bolig der, for de arme sørged du, Gud, i din Godhed,

 Ord lægger Herren de Kvinder i Munden, som bringer Glædesbud, en talrig Hær:

 "Hærenes Konger flyr, de flyr, Husets Frue uddeler Bytte.

 Vil l da blive imellem Foldene? Duens Vinger dækkes af Sølv, dens Fjedre af gulgrønt Guld.

 Da den Almægtige splittede Kongerne der, faldt der Sne på Zalmon."

 Et Gudsbjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med spidse Tinder er Basans Bjerg;

 Hvi skæver I Bjerge med spidse Tinder til Bjerget, Gud ønskede til Bolig, hvor HERREN også vil bo for evigt?

 Titusinder er Guds Vogne, tusinde Gange tusinde, HERREN kom fra Sinaj til Helligdommen.

 Du steg op til det høje, du bortførte Fanger, Gaver tog du blandt Mennesker, også iblandt de genstridige, at du måtte bo der, HERRE, o Gud.

 Lovet være Herren! Fra Dag til Dag bærer han vore Byrder; Gud er vor Frelse. - Sela.

 En Gud til Frelse er Gud for os, hos den Herre HERREN er Udgange fra Døden.

 Men Fjendernes Hoveder knuser Gud, den gudløses Isse, der vandrer i sine Synder.

 Herren har sagt: "Jeg henter dem hjem fra Basan, henter dem hjem fra Havets Dyb,

 at din Fod må vade i Blod, dine Hundes Tunger få del i Fjenderne."

 Se på Guds Højtidstog, min Guds, min Konges Højtidstog ind i Helligdommen!

 Sangerne forrest, så de, der spiller, i Midten unge Piger med Pauker:

 "Lover Gud i Festforsamlinger, Herren, I af Israels Kilde!"

 Der er liden Benjamin forrest, Judas Fyrster i Flok, Zebulons Fyrster, Naftalis Fyrster.

 Opbyd, o Gud, din Styrke, styrk, hvad du gjorde for os, o Gud!

 For dit Tempels Skyld skal Konger bringe dig Gaver i Jerusalem.

 Tru ad Dyret i Sivet, Tyreflokken, Folkeslags Herrer, så de hylder dig med deres Sølvstykker. Adsplit Folkeslag, der elsker Strid!

 De kommer med Olie fra Ægypten, Ætiopeme iler til Gud med fulde Hænder.

 I Jordens Riger, syng for Gud, lovsyng HERREN;

 hyld ham der farer frem på Himlenes Himle, de gamle! Se, han løfter sin Røst, en vældig Røst.

 Giv Gud Ære! Over Israel er hans Højhed, Hans Vælde i Skyerne,

 frygtelig er Gud i sin Helligdom. Israels Gud; han giver Folket Styrke og Kraft. Lovet være Gud!