| Chapter 68 |
2 | Når Gud står op, da splittes hans fjender, hans Avindsmænd flyr for hans Åsyn, |
3 | som Røg henvejres, så henvejres de; som Voks, der smelter for Ild, går gudløse til Grunde for Guds Åsyn. |
4 | Men retfærdige frydes og jubler med Glæde og Fryd for Guds Åsyn. |
5 | Syng for Gud, lovsyng hans Navn, hyld ham, der farer frem gennem Ørknerne! HERREN er hans Navn, jubler for hans Åsyn, |
6 | faderløses Fader, Enkers Værge, Gud i hans hellige Bolig, |
7 | Gud, som bringer ensomme hjem, fører Fanger ud til Lykke; men genstridige bor i tørre Egne. |
8 | Da du drog ud, o Gud, i Spidsen for dit Folk, skred frem gennem Ørkenen - Sela - da rystede Jorden, |
9 | ja, Himlen dryppede for Guds Åsyn, for Guds Åsyn, Israels Guds. |
10 | Regn i Strømme lod du falde, o Gud, din vansmægtende Arvelod styrkede du; |
11 | din Skare tog Bolig der, for de arme sørged du, Gud, i din Godhed, |
12 | Ord lægger Herren de Kvinder i Munden, som bringer Glædesbud, en talrig Hær: |
13 | "Hærenes Konger flyr, de flyr, Husets Frue uddeler Bytte. |
14 | Vil l da blive imellem Foldene? Duens Vinger dækkes af Sølv, dens Fjedre af gulgrønt Guld. |
15 | Da den Almægtige splittede Kongerne der, faldt der Sne på Zalmon." |
16 | Et Gudsbjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med spidse Tinder er Basans Bjerg; |
17 | Hvi skæver I Bjerge med spidse Tinder til Bjerget, Gud ønskede til Bolig, hvor HERREN også vil bo for evigt? |
18 | Titusinder er Guds Vogne, tusinde Gange tusinde, HERREN kom fra Sinaj til Helligdommen. |
19 | Du steg op til det høje, du bortførte Fanger, Gaver tog du blandt Mennesker, også iblandt de genstridige, at du måtte bo der, HERRE, o Gud. |
20 | Lovet være Herren! Fra Dag til Dag bærer han vore Byrder; Gud er vor Frelse. - Sela. |
21 | En Gud til Frelse er Gud for os, hos den Herre HERREN er Udgange fra Døden. |
22 | Men Fjendernes Hoveder knuser Gud, den gudløses Isse, der vandrer i sine Synder. |
23 | Herren har sagt: "Jeg henter dem hjem fra Basan, henter dem hjem fra Havets Dyb, |
24 | at din Fod må vade i Blod, dine Hundes Tunger få del i Fjenderne." |
25 | Se på Guds Højtidstog, min Guds, min Konges Højtidstog ind i Helligdommen! |
26 | Sangerne forrest, så de, der spiller, i Midten unge Piger med Pauker: |
27 | "Lover Gud i Festforsamlinger, Herren, I af Israels Kilde!" |
28 | Der er liden Benjamin forrest, Judas Fyrster i Flok, Zebulons Fyrster, Naftalis Fyrster. |
29 | Opbyd, o Gud, din Styrke, styrk, hvad du gjorde for os, o Gud! |
30 | For dit Tempels Skyld skal Konger bringe dig Gaver i Jerusalem. |
31 | Tru ad Dyret i Sivet, Tyreflokken, Folkeslags Herrer, så de hylder dig med deres Sølvstykker. Adsplit Folkeslag, der elsker Strid! |
32 | De kommer med Olie fra Ægypten, Ætiopeme iler til Gud med fulde Hænder. |
33 | I Jordens Riger, syng for Gud, lovsyng HERREN; |
34 | hyld ham der farer frem på Himlenes Himle, de gamle! Se, han løfter sin Røst, en vældig Røst. |
35 | Giv Gud Ære! Over Israel er hans Højhed, Hans Vælde i Skyerne, |
36 | frygtelig er Gud i sin Helligdom. Israels Gud; han giver Folket Styrke og Kraft. Lovet være Gud! |