| Chapter 6 |
1 | Min Søn: har du borget for din næste og givet en anden Håndslag, |
2 | er du fanget ved dine Læber og bundet ved Mundens Ord, |
3 | gør så dette, min Søn, og red dig, nu du er kommet i Næstens Hånd: Gå hen uden Tøven, træng ind på din Næste; |
4 | und ikke dine Øjne Søvn, ej heller dine Øjenlåg Hvile, |
5 | red dig som en Gazel af Snaren, som en Fugl af Fuglefængerens Hånd. |
6 | Gå hen til Myren, du lade, se dens Færd og bliv viis. |
7 | Skønt uden Fyrste, Foged og Styrer, |
8 | sørger den dog om Somren for Æde og sanker sin Føde i Høst. |
9 | Hvor længe vil du ligge, du lade, når står du op af din Søvn? |
10 | Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder: |
11 | som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand. |
12 | En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed i Munden, |
13 | som blinker med Øjet, skraber med Foden og giver Tegn med Fingrene, |
14 | som smeder Rænker i Hjertet og altid kun ypper Kiv; |
15 | derfor kommer hans Undergang brat, han knuses på Stedet, kan ikke læges. |
16 | Seks Ting hader HERREN, syv er hans Sjæl en Gru: |
17 | Stolte Øjne, Løgnetunge, Hænder, der udgyder uskyldigt Blod, |
18 | et Hjerte, der udtænker onde Råd, Fødder, der haster og iler til ondt, |
19 | falsk Vidne, der farer med Løgn, og den, som sætter Splid mellem Brødre. |
20 | Min Søn, tag Vare på din Faders Bud, opgiv ikke din Moders Belæring, |
21 | bind dem altid på dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals; |
22 | på din Vandring lede den dig, på dit Leje vogte den dig, den tale dig til, når du vågner; |
23 | thi Budet er en Lygte, Læren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej |
24 | for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvindes sleske Tunge! |
25 | Attrå ej i dit Hjerte hendes Skønhed, hendes Blik besnære dig ej! |
26 | Thi en Skøge får man blot for et Brød, men Andenmands Hustru fanger dyrebar Sjæl. |
27 | Kan nogen bære Ild i sin Brystfold, uden at Klæderne brænder? |
28 | Kan man vandre på glødende Kul, uden at Fødderne svides? |
29 | Så er det at gå ind til sin Næstes Hustru; ingen, der rører hende, slipper for Straf. |
30 | Ringeagter man ikke Tyven, når han stjæler fot at stille sin Sult? |
31 | Om han gribes, må han syvfold bøde og afgive alt sit Huses Gods. |
32 | Afsindig er den, der boler med hende, kun en Selvmorder handler så; |
33 | han opnår Hug og Skændsel, og aldrig udslettes hans Skam. |
34 | Thi Skinsyge vækker Mandens Vrede, han skåner ikke på Hævnens Dag; |
35 | ingen Bøde tager han god; store Tilbud rører ham ikke. |