| Chapter 27 |
1 | Ros dig ikke af Dagen i Morgen, du ved jo ikke, hvad Dag kan bringe. |
2 | Lad en anden rose dig, ikke din Mund, en fremmed, ikke dine egne Læber. |
3 | Sten er tung, og Sand vejer til, men tung fremfor begge er Dårers Galde. |
4 | Vrede er grum, og Harme skummer, men Skinsyge, hvo kan stå for den? |
5 | Hellere åbenlys Revselse end Kærlighed, der skjules. |
6 | Vennehånds Hug er ærligt mente, Avindsmands Kys er mange. |
7 | Den mætte vrager Honning, alt beskt er sødt for den sultne. |
8 | Som Fugl, der må fly fra sin Rede, er Mand, der må fly fra sit Hjem: |
9 | Olie og Røgelse fryder Sindet, men Sjælen sønderslides af Kummer. |
10 | Slip ikke din Ven og din Faders Ven, gå ej til din Broders Hus på din Ulykkes Dag. Bedre er Nabo ved Hånden end Broder i det fjerne. |
11 | Vær viis, min Søn, og glæd mit Hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig. |
12 | Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse går videre og bøder, |
13 | Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld! |
14 | Den, som årle højlydt velsigner sin Næste, han får det regnet for Banden. |
15 | Ustandseligt Tagdryp en Regnvejrsdag og trættekær Kvinde ligner hinanden; |
16 | den, som vil skjule hende, skjuler Vind, og hans højre griber i Olie. |
17 | Jern skærpes med Jern, det ene Menneske skærper det andet. |
18 | Røgter man et Figentræ, spiser man dets Frugt; den, der vogter sin Herre, æres. |
19 | Som i Vandspejlet Ansigt møder Ansigt, slår Menneskehjerte Menneske i Møde. |
20 | Dødsrige og Afgrund kan ikke mættes, ej heller kan Menneskens Øjne mættes. |
21 | Digel til Sølv og Ovn til Guld, efter sit Ry bedømmes en Mand. |
22 | 0m du knuste en Dåre i Morter med Støder midt imellem Gryn, hans Dårskab veg dog ej fra ham. |
23 | Mærk dig, hvorledes dit Småkvæg ser ud, hav Omhu for dine Hjorde; |
24 | thi Velstand varer ej evigt, Rigdom ikke fra Slægt til Slægt; |
25 | er Sommergræsset svundet, Grønt spiret frem, og sankes Bjergenes Urter, |
26 | da har du Lam til at give dig Klæder og Bukke til at købe en Mark, |
27 | Gedemælk til Mad for dig og dit Hus, til Livets Ophold for dine Piger. |