| Chapter 5 |
1 | HERRE, kom vor skæbne i Hu, sku ned og se vor skændsel! |
2 | Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udlændinge fik vore Huse. |
3 | Forældreløse, faderløse er vi, som Enker er vore Mødre. |
4 | Vort Drikkevand må vi købe, betale må vi vort Brænde. |
5 | Åget trykker vor Nakke, vi trættes og finder ej Hvile. |
6 | Ægypten rakte vi Hånd, Assur, for at mættes med Brød. |
7 | Vore Fædre, som synded, er borte, og vi må bære deres Skyld. |
8 | Over os råder Trælle, ingen frier os fra dem. |
9 | Med Livsfare henter vi vort Brød, udsatte for Ørkenens Sværd. |
10 | Vor Hud er sværtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue. |
11 | De skændede kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer. |
12 | Fyrster greb de og hængte, tog intet Hensyn til gamle. |
13 | Ynglinge sattes til Kværnen, under Brændeknippet segnede Drenge. |
14 | De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg. |
15 | Vort Hjertes Glæde er borte, vor Dans er vendt til Sorg. |
16 | Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet! |
17 | Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort Øje mørkt: |
18 | For Zions Bjerg, som er øde, Ræve tumler sig der. |
19 | Du, HERRE, troner for evigt, fra Slægt til Slægt står din trone. |
20 | Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle dage? |
21 | Omvend os, HERRE, til dig, så vender vi om, giv os nye Dage, som fordum! |
22 | Eller har du helt stødt os bort, er din Vrede mod os uden Ende? I det tredivte År på den femte dag i den fjerde Månde da jeg var bandt de landflygtige ved Floden Kebar, skete det, at Himmelen åbnede sig, og jeg skuede Syner fra Gud. |