| Chapter 14 |
2 | Israel, vend om til HERREN din Gud, thi du faldt ved din Brøde. |
3 | Tag Angersord med og vend jer atter til HERREN; sig til ham: "Tilgiv al vor Brøde, vær nådig! Vi betaler med Læbernes F1ugt. |
4 | Vi vil ej søge Hjælp hos Assur, ej lide på Stridshest, vi kalder ej mer vore Hænders Værk vor Gud; hos dig finder faderløs Medynk." |
5 | Jeg læger deres Frafald, elsker dem frivilligt, min Vrede har vendt sig fra dem. |
6 | Jeg vil være Israel som Dug, han skal blomstre som Liljen, Rod skal han slå som en Poppel |
7 | og bugne af Skud, som et Olietræ stå i Pragt, som Libanon dufte. |
8 | Atter skal de bo i min Skygge, Korn skal de avle, skyde som en Vinstok med Ry som Libanons Vin. |
9 | Hvad skal Efraim mere med Afguder? Jeg hører ham, ser ned til ham. Jeg er som en grøn Cypres, du får din Frugt fra mig. |
10 | Hvem er så viis, at han fatter det, så klog, at han ved det? Thi rette er HERRENs Veje; retfærdige vandrer på dem, men Syndere snubler på dem. |