| Chapter 17 |
1 | Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og hans Broder Johannes med sig og fører dem afsides op på et højt Bjerg. |
2 | Og han blev forvandlet for deres Øjne, og hans Åsyn skinnede som Solen, men hans Klæder bleve hvide som Lyset. |
3 | Og se, Moses og Elias viste sig for dem og samtalede med ham. |
4 | Da tog Peter til Orde og sagde til Jesus: "Herre! det er godt, at vi ere her; vil du, da lader os gøre tre Hytter her, dig en og Moses en og Elias en." |
5 | Medens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende Sky dem; og se, der kom fra Skyen en Røst. som sagde: "Denne er min Søn. den elskede, i hvem jeg har Velbehag; hører ham!" |
6 | Og da Disciplene hørte det, faldt de på deres Ansigt og frygtede såre. |
7 | Og Jesus trådte hen og rørte ved dem og sagde: "Står op, og frygter ikke!" |
8 | Men da de opløftede deres Øjne, så de ingen uden Jesus alene. |
9 | Og da de gik ned fra Bjerget, bød Jesus dem og sagde: "Taler ikke til nogen om dette Syn, førend Menneskesønnen er oprejst fra de døde." |
10 | Og hans Disciple spurgte ham og sagde: "Hvad er det da, de skriftkloge sige, at Elias bør først komme?" |
11 | Og han svarede og sagde: "Vel kommer Elias og skal genoprette alting. |
12 | Men jeg siger eder, at Elias er allerede kommen, og de erkendte ham ikke, men gjorde med ham alt, hvad de vilde; således skal også Menneskesønnen lide ondt af dem." |
13 | Da forstode Disciplene, at han havde talt til dem om Johannes Døberen. |
14 | Og da de kom til Folkeskaren, kom en Mand til ham og faldt på Knæ for ham og sagde: |
15 | "Herre! forbarm dig over min Søn, thi han er månesyg og lidende; thi han falder ofte i Ild og ofte i Vand; |
16 | og jeg bragte ham til dine Disciple, og de kunde ikke helbrede ham." |
17 | Og Jesus svarede og sagde: "O du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg tåle eder? Bringer mig ham hid!" |
18 | Og Jesus talte ham hårdt til, og den onde Ånd for ud af ham, og Drengen blev helbredt fra samme Time. |
19 | Da gik Disciplene til Jesus afsides og sagde: "Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?" |
20 | Og han siger til dem: "For eders Vantros Skyld; thi sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro som et Sennepskorn, da kunne I sige til dette Bjerg: Flyt dig herfra derhen, så skal det flytte sig, og intet skal være eder umuligt. |
21 | Men denne Slags farer ikke ud uden ved Bøn og Faste." |
22 | Og medens de vandrede sammen i Galilæa, sagde Jesus til dem: "Menneskesønnen skal overgives i Menneskers Hænder; |
23 | og de skulle slå ham ihjel, og på den tredje Dag skal han oprejses." Og de bleve såre bedrøvede. |
24 | Men da de kom til Kapernaum, kom de, som opkrævede Tempelskatten, til Peter og sagde: "Betaler eders Mester ikke Skatten?" |
25 | Han sagde: "Jo." Og da han kom ind i Huset, kom Jesus ham i Forkøbet og sagde: "Hvad tykkes dig, Simon? Af hvem tage Jordens Konger Told eller Skat, af deres egne Sønner eller af de fremmede?" |
26 | Og da han sagde: "Af de fremmede," sagde Jesus til ham: "Så ere jo Sønnerne fri. |
27 | Men for at vi ikke skulle forarge dem, så gå hen til Søen, kast en Krog ud, og tag den første Fisk, som kommer op; og når du åbner dens Mund, skal du finde en Stater; tag denne, og giv dem den for mig og dig!" |