| Chapter 8 |
1 | I de Dage da der atter var en stor Skare, og de intet havde at spise, kaldte han sine Disciple til sig og siger til dem: |
2 | "Jeg ynkes inderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hos mig i tre Dage og have intet at spise. |
3 | Og dersom jeg lader dem gå fastende hjem, ville de vansmægte på Vejen, og nogle af dem ere komne langvejsfra." |
4 | Og hans Disciple svarede ham: "Hvorfra skal nogen kunne mætte disse med Brød her i en Ørken?" |
5 | Og han spurgte dem: "Hvor mange Brød have I?" Og de sagde:"Syv." |
6 | Og han byder Skaren af sætte sig ned på Jorden; og han tog de syv Brød, takkede, brød, dem og gav sine Disciple dem, at de skulde lægge dem for; og de lagde dem for Skaren. |
7 | Og de havde nogle få Småfisk; og han velsignede dem og sagde, af også disse skulde lægges for. |
8 | Og de spiste og bleve mætte; og de opsamlede af tiloversblevne Stykker syv Kurve. |
9 | Men de vare omtrent fire Tusinde; og han lod dem gå bort. |
10 | Og straks gik han om Bord i Skibet med sine Disciple og kom til Dalmanuthas Egne. |
11 | Og Farisæerne gik ud og begyndte at strides med ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen for at friste ham. |
12 | Og han sukkede dybt i sin Ånd og siger: "Hvorfor forlanger denne Slægt et Tegn? Sandelig, siger jeg eder, der skal ikke gives denne Slægt noget Tegn!" |
13 | Og han forlod dem og gik atter om Bord og for over til hin Side. |
14 | Og de havde glemt at tage Brød med og havde kun eet Brød med sig i Skibet. |
15 | Og han bød dem og sagde: "Ser til, tager eder i Vare for Farisæernes Surdejg og Herodes`s Surdejg!" |
16 | Og de tænkte med hverandre: "Det er, fordi vi ikke have Brød." |
17 | Og da han mærkede dette, siger han til dem: "Hvorfor tænke I på, at I ikke have Brød? Skønne I ikke endnu, og forstå I ikke? Er eders Hjerte forhærdet? |
18 | Have I Øjne og se ikke? Og have I Øren og høre ikke? Og komme I ikke i Hu? |
19 | Da jeg brød de fem Brød til de fem Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?" De sige til ham: "Tolv." |
20 | "Og da jeg brød de syv til de fire Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?" Og de sige til ham: "Syv." |
21 | Og han sagde til dem "Hvorledes forstå I da ikke?" |
22 | Og de komme til Bethsajda. Og man fører en blind til ham og beder ham om, at han vil røre ved ham. |
23 | Og han tog den blinde ved Hånden og førte ham uden for Landsbyen og spyttede på hans Øjne og lagde Hænderne på ham og spurgte ham, om han så noget. |
24 | Og han så op og sagde: "Jeg ser Menneskene; thi jeg ser noget ligesom Træer gå omkring." |
25 | Derefter lagde han atter Hænderne på hans Øjne, og han blev klarsynet og var helbredt og kunde se alle Ting tydeligt. |
26 | Og han sendte ham hjem og sagde: "Du må ikke gå ind i Landsbyen, ej heller sige det til nogen i Landsbyen." |
27 | Og Jesus og hans Disciple gik ud til Landsbyerne ved Kæsarea Filippi; og på Vejen spurgte han sine Disciple og sagde til dem: "Hvem sige Menneskene, at jeg er?" |
28 | Og de sagde til ham: "Johannes Døberen; og andre: Elias; men andre: en af Profeterne." |
29 | Og han spurgte dem: "Men I, hvem sige I, at jeg er?" Peter svarede og siger til ham: "Du er Kristus." |
30 | Og han bød dem strengt,at de ikke måtte sige nogen dette om ham. |
31 | Og han begyndte at lære dem, at Menneskesønnen skulde lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og opstå efter tre Dage. |
32 | Og han talte dette frit ud. Og Peter tog ham til Side og begyndte at sætte ham i Rette. |
33 | Men han vendte sig og så på sine Disciple og irettesatte Peter og siger: "Vig bag mig, Satan! thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskers er." |
34 | Og han kaldte Skaren tillige med sine Disciple til sig og sagde til dem: "Den, som vil følge efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op og følge mig! |
35 | Thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min og Evangeliets Skyld, han skal frelse det. |
36 | Thi hvad gavner det et Menneske at vinde den hele Verden og at bøde med sin Sjæl? |
37 | Thi hvad kunde et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl? |
38 | Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord i denne utro og syndige Slægt, ved ham skal også Menneskesønnen skamme sig, når han kommer i sin Faders Herlighed med de hellige Engle." (Kap. 9.) 1 Og han sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, der er nogle af dem, som stå her, der ingenlunde skulle smage Døden, førend de se Guds Rige være kommet med Kraft." |